Drømmer du om en tilbygning,
… en ny førstesal, anneks, arkitekttegnet hus eller renovering? Så kan vi hjælpe.
ARKINAUT er uafhængige arkitekter og byggerådgivere med speciale i enfamiliehuse. Vi udvikler gode løsninger til dig, hjælper med byggetilladelse, skønner byggeomkostninger, tegner arbejdstegninger, indhenter håndværkerpriser etc. Du opnår et godt resultat, en tryg proces og fair håndværkerpriser.
Med vores faste priser bliver du aldrig overrasket over en regning fra os.
Tjek vores STARTPAKKE, som giver dine byggedrømme et realismetjek og folder mulighederne ud.
Se mere om tilbygning, ny førstesal, arkitekttegnet hus.
Venligst Jan Felland, indehaver (arkitekt, bygningskonstruktør, byggeøkonom, forfatter og tidligere medstifter og mangeårig videncenterchef i Bolius. 29 års erfaring som arkitekt).
Projekt til ny førstesal på parcelhus.
Fra idé til indflytning
1) Startpakke
Få overblik, idéer og et realismetjek af projektet. Vi tjekker byggeregler og estimerer økonomi.
2) Skitseforslag
Vi udvikler og illustrerer løsningen, samt udformer et budget, så du kan beslutte dig og få finansieringen på plads.
3) Byggetilladelse
Alle nødvendige tegninger og beregninger til ansøgning om byggetilladelse.
4) Arbejdstegninger
Få løst de tekniske konstruktioner. Vi “bygger” projektet i tegninger, før det skal bygges i virkeligheden.
5) Håndværkertilbud
Find de rette håndværkere, få en fair pris og indgå en sikker byggeaftale.
6) Kontrol af udførelsen
Få kontrolleret håndværkernes udførelse og en “hotline” du altid kan kontakte.
Honorar tjener sig hjem igen
Du finder den rigtige håndværkerpris og sparer på ekstraregningerne.
Tryg proces
Du får truffet de bedste valg på de rette tidspunkter. Du får overblik og vi guider dig igennem forløbet.
Gode løsninger
Du får de bedste løsninger til din situation, både kreativt og byggeteknisk.
Udvalgte referencer
Ring – eller få os til at ringe til dig
Ring til os på tlf. 24 88 31 53, alle arbejdsdage 9-16.
Eller udfyld formularen her, så kontakter vi dig til en uforpligtende dialog om dit projekt.
Kontakt os i dag, vi ringer i morgen!
Hvad siger vores kunder?
Tusind tak for et meget givtigt møde, vi er virkelig vilde med dine ideer.
Det var en fornøjelse at se visualiseringerne, og nu glæder vi os blot endnu mere.
Der tjente du vist din løn hjem plus en sjat.
Det ser hamrende godt ud og er blevet et virkelig god tilbygning som vi er utroligt glade for.
Hele vejen igennem har jeg følt, at din rådgivning/vejledning var professionel og blev givet med fokus på, hvad der var i mine interesser. Så alt i alt er jeg en meget tilfreds kunde, og jeg vil ikke betænke mig et øjeblik på at anbefale dig til andre.
Tak igen for denne gang og for hjælpen. Det har været en god investering at have dig med. Hverken løsninger, pris på entreprenør eller slutresultatet ville have været det samme uden. Det vil vi sige videre til naboer og bekendte.
Huset lever helt op til mine forventninger. Er virkelig glad for dit arbejde.
Vi har været glade for dit arbejde og har følt os godt hjulpet.
Mange tak for dit super arbejde, som vi er utrolig glade for og håber snart at kunne realisere huset.
Tak for skitserne. Vi er meget glade for dit forslag, der passer rigtigt godt til de tanker vi har haft.
Tak for hjælpen hele vejen igennem. Det har været enestående. Vi har været yderst tilfredse.
Det er helt fantastisk at se huset i sin helhed. NU glæder vi os :-)
Du har virkelig ramt plet det bliver igen et fantastisk hus, med en supergod indretning med dejligt store rum ...
1000 tak for tegningerne og samarbejdet med at få dem lavet ligesom vi ønskede os :-)
Jan - also a very special thank you to you for guiding us through the whole rebuild process. Your guidance and architectural expertise has for sure helped us turn our home into a very special place. A big THANK YOU and WELL DONE!
Mange tak for rådgivningen. Det var præcis, det der skulle til for, at vi kunne få et overblik og samle alle vores tanker.
Du gør tingene på en god og professionel måde, og har forståelse for, hvor vigtigt et sådan projekt er for kunden. Endnu en gang tak for din assistance igennem hele processen. Vi er utroligt glade for løsningen og vores "nye" hus - det fungerer virkelig efter hensigten. Vi kan derfor give dig vores bedste anbefalinger.
I øvrigt vil jeg gerne overbringe dig uafhængig og stor stor ros fra samtlige af dine kunder! Jeg hører kun, at de er ALLE ekstremt tilfredse med dig, din proces og dit arbejde, når de fortæller om deres ombygninger. SÅDAN!
Tusind tak for dine forslag - Det er virkelig virkelig fornemt og lige det vi har brug for i vores videre drøftelser. Både ift. realismen i 1. sals projektet og alternativet med udvidelse i ét plan, så endnu en gang tak!
Vi er super glade for det stykke arbejde du har lavet, det ser vildt godt ud og vi er helt vilde med de små detaljer.
Mange tak for godt samarbejde. Vi har været virkeligt glade for det, og synes at resultatet er blevet endnu bedre end vi havde håbet på. Loftet er både et virkeligt smukt rum og meget funktionelt. Og det lodrette gelænder er genialt ;) Så tak igen for dit fine arbejde!
Vi har hele vejen været meget glad for samarbejdet. Alt fra skitser, planer for byggetilladelsen, hovedprojektet og udbud var meget tilfredsstillende. Under opførelsen var hans rådgivning og tilsyn guld værd. Vi kan anbefale Arkinaut som kompetent partner.
Det var et godt møde, som betød. at vi er blevet ret klare på vores prioriteter. Og også hvilke ændringer af huset vi måske så alligevel ikke syntes var en god idé. Tak for dit engagement, store viden og lyst til at dele ud af begge dele.
Vi havde stor glæde af at benytte Arkinaut. Jan er enormt grundig, og giver en særdeles brugbar vurdering af de forhold man skal være opmærksom på. Han er ikke bange for at bruge tid på at uddybe ifht eventuelle spørgsmål. Alt sammen i øvrigt til en konkurrencedygtig pris.
Vi var meget glade for arbejdsmødet, som gav os mange konkrete ideer i forhold til materialevalg, funktionalitet og udtryk. Dine kvalificerede ideer hjalp os med at finde nye løsninger. Vi kan på det varmeste anbefale andre at tage et lignende møde i starten af et projekt, da pengene er givet rigtig godt ud.
Vi fik på mødet et billede af hvilke løsninger som Jan mente ville passe til huset, både funktionsmæssigt, stilmæssigt og i forhold til budget og lovgivning. Vi fik også ideer som vi ikke selv havde tænkt over. Vi så desuden hvordan man kan gennemføre et sådant projekt i praksis. Det var i det hele taget er meget professionelt og behageligt møde.
Jan var fra starten fuld af fine indspark og udfordrede vores egne tanker med flere rigtigt gode ideer, som vi næppe selv var kommet på. Samtidigt holdt han fødderne på jorden ift vores ønsker og budget. Han gav meget forståelig og professionel rådgivning omkring byggeprocessen og diverse formalia.
Typiske spørgsmål
Hvilken værdi skaber Arkinaut?
- Gode løsninger, både arkitektonisk, funktionelt og materialemæssigt.
- Alle byggeregler og normer bliver overholdt.
- Myndighedernes krav til dig som bygherre bliver der taget højde for.
- Du får en tryg proces hvor der er styr på det.
Vores rådgiverhonorar tjener sig ofte hjem igen, bl.a. fordi vi bidrager til:
- At du finder den rigtige håndværkerpris, og der kan være flere hundrede tusind kroners forskel på håndværkernes tilbud.
- At du reducerer omfanget af ekstraregninger fra håndværkerne, fordi der foreligger et grundigt projektmateriale.
- At du sparer (lidt) på kommunens byggesagsgebyr, fordi vores materiale er professionelt.
Hvordan adskiller Arkinaut sig fra andre arkitekter/byggerådgivere?
Jan Felland, som ejer Arkinaut ApS, har i ekstraordinær grad beskæftiget sig med viden om enfamiliehuse og boligejeres udfordringer:
- Var i 2002 med til at etablere Bolius Boligejernes Videncenter A/S, hvor han som videncenterchef i et årti derefter havde ansvaret for, at den viden som Bolius formidlede til hundredetusindvis af hjemmesidelæsere hver måned, var faglig uangribelig, relevant og nyttig.
- Etablerede i 1999 hjemmesiden Netarkitekten.dk, som var et “mini viden- og rådgivningscenter for boligejere”, allerede inden nogen havde tænkt på noget der skulle hedde Bolius. Netarkitekten.dk blev 2002 solgt til Bolius, da Jan Felland også startede der.
- Har skrevet fem bøger om byggeri, senest TILBYGNING.nu (2019), men også “Hjælp, vi skal bygge” (2016), “Huskøb, sådan!” (2004), “Køb lejlighed, sådan!” (2005) og bestselleren “Den private bygherre” (2000).
- Har i mindst 30-40 artikler gennem årene været brugt af eksterne medier som “bygge-eksperten”.
- Har været ansvarlig chefredaktør på yderligere 12 bøger om byggeri (af andre forfattere).
- Har arbejdet med arkitektrådgivning i 14 år og med byggeri i alt i 25 år.
Alt dette (og meget mere) står til din rådighed som kunde hos Arkinaut.
Kender Arkinaut nogle gode håndværkere?
Ja, vi arbejder løbende sammen med mange forskellige håndværkere, og vores erfaringer kommer dig til gode, når der skal vælges håndværkere til at byde på din opgave. Som uafhængige rådgivere kan vi naturligvis hverken give en 100% garanti for et godt forløb med de udvalgte håndværkere, eller tage ansvaret for håndværkernes arbejde – men sandsynligheden for et godt forløb er bare større, hvis vi (eller du selv) har gode erfaringer med de respektive firmaer.
Er det ikke dyrt i kørsel at bruge Arkinaut, hvis man bor langt fra København?
Nej, for ofte er et enkelt møde på stedet nok til, at vi kan arbejde med både skitseforslag, byggetilladelse og hovedprojekt. Det er først i forbindelse med evt. løbende tilsyn med håndværkernes arbejde, at der skal køres en del og kørsel derfor kan betyde noget honorarmæssigt. Men i de tilfælde kan vi tilbyde tilsyn udført af en af vores samarbejdspartnere tættere på byggepladsen.
Har Arkinaut et ansvar for rådgivningen – og en forsikring?
Ja til begge spørgsmål. Arkinaut er ansvarlige for eventuelle fejl og forsømmelser i vores rådgivning, efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Arkinaut har tegnet professionel rådgiveransvarforsikring hos HDI Gerling.Dækningssummer maksimalt 12,5 mio. kr. for personskade, og 2,5 mio. kr. for tingskade og formuetab. Læs venligst mere i vores “Generelle forretningsbetingelser“.
Hvad koster det at bruge Arkinaut?
Du er altid velkommen til at ringe til os og få en snak om dit projekt og vores ydelser – det koster naturligvis ingenting, og er helt uforpligtende for dig.
Vi tilpasser altid vores rådgivning til den konkrete situation, så du aldrig kommer til at betale for mere end du ønsker og har behov for – og vi arbejder helst med faste priser, så alt er aftalt på forhånd.
Ring og få et tilbud på netop DIT projekt: Tlf. 24 88 31 53, eller skriv til os her.
Kan Arkinaut hjælpe “hele vejen igennem”?
Ja, vores rådgivning dækker alle faser af et bygge- eller renoveringsprojekt, lige fra de allerførste idéer, til håndværkerne er færdige med udførelsen. Vi samarbejder desuden med eksterne specialister som supplerer Arkinauts egne kompetencer, så du får den absolut bedste rådgivning undervejs.
Kan man ikke bare kontakte en håndværker med det samme?
Jo, på en måde, for der er ingen regler om, at der skal en arkitekt eller byggerådgiver ind over et projekt. Men du går i givet fald glip af de fordele som Arkinauts rådgivning medfører:
- Uafhængig rådgivning, KUN med fokus på hvad der er bedst for dig, uden økonomiske interesser i de løsninger vi anbefaler.
- Bredere og dybere faglighed: Vi er uddannet til at rådgive bredt om byggeri, både hvad det kreative og byggetekniske angår. Vi bruger AL vores tid på at give gode råd, og følger løbende med i nye erfaringer, anvisninger, regler og lovgivning.
- Tværfaglig merværdi: Vores rådgivning baserer sig på en helhedsvurdering, sammensat af overvejelser indenfor mange forskellige områder, herunder bl.a. byggeteknik, lovgivning, æstetik, byggeøkonomi, funktionalitet.
- Konkurrencedygtige håndværkerpriser afgivet på sammenligneligt grundlag: Kun hvis du får udarbejdet et uafhængigt hovedprojekt kan du sikre dig, at de priser du får ind fra håndværkere er direkte sammenlignelige og baserer sig på samme løsning.
Hvorfor vælge os?
Okey, vi er ikke meget for at indrømme det, men der er andre byggerådgivere derude. Og nogle af dem er faktisk ret dygtige. Så hvorfor vælge Arkinaut?
Medstifter og videncenterchef i Bolius
Arkinauts indehaver Jan Felland var i 2002 medstifter af Videncentret BOLIUS, og i et årti derefter manden bag succeser som Bolius.dk, Bolius Nyhedsbrev, Bolius Idépris, Bolius Faktaartikler, Spørg Eksperten, TV Bolius og Bolius Forlag. Jan var bl.a. ansvarlig for, at den viden som Bolius formidler til hundredetusindvis af læsere hver måned, er faglig uangribelig, relevant og nyttig. Det har givet en ekstrem stor viden om enfamiliehuse og boligejernes udfordringer.
Forfatter til flere byggebøger
Arkinauts indehaver Jan Felland er forfatter til den nye bog “BYG OM | BYG TIL | RENOVÉR” (udkommer marts på forlaget MOLIO) samt fire andre bøger om byggeri. Desuden har Jan været chefredaktør på 12 andre byggebøger, udgivet at Bolius Forlag. Arbejdet med bøgerne har givet ekstraordinær indsigt i mange emner indenfor byggeri.
29 års erfaring og stadig nysgerrig
Vi læser byggebøger til morgenmaden. Selvom vi har arbejdet professionelt med byggerådgivning siden 1991, følger vi stadig engageret med i ny viden og erfaringer. Love, regler, anvisninger og opsamlede erfaringer forandrer sig hele tiden, og det er vores mål, altid at være ajour med den seneste, relevante fagviden.
Vi brænder for det
Vi elsker huse og vi elsker at rådgive mennesker om deres boligprojekter. Intet er større, end at se vores rådgivning virke, så vores kunder får gode løsninger, tryg proces og sparede omkostninger til unødige ekstraregninger. Det giver så meget mening for os.