-
Tilbygning eller ny førstesal
Udvid dit hus smukt, funktionelt og holdbart
Søger du en erfaren arkitekt og byggerådgiver til din tilbygning eller nye førstesal?
Så kan Arkinaut hjælpe. Vi er arkitekter og bygningskonstruktører med speciale i enfamiliehuses forbedring, 35 års erfaring og flere end 750 kunder igennem de seneste 11 år.
Som arkitekt og byggerådgiver kan vi hjælpe med din tilbygning fra allerførste idé til indflytning og bl.a.:
Udvikle idéer og skitser
Estimere budget
Vurdere byggelovgivning
Sørge for byggetilladelse
Tegne arbejdstegninger/udbudsmateriale
Sikre dig en solid byggeaftale
Hjælpe med kontrol af udførelsen
… og generelt være din guide igennem hele processen.
Vi samarbejder desuden med ingeniører, geoteknikere og landinspektører, så vi kan være projektets tovholder.
Men vi kan også “nøjes” med at levere enkelte del-ydelser. Det er helt op til dig. Kontakt os og få et tilbud på det du har brug for.
Kom godt i gang med Arkinaut Afklaringspakken, se mere her
Giv dit projekt et realismetjek: Få idéer, budget og overblik. Med Afklaringspakken kan du beslutte om projektet er attraktivt, og drøfte finansiering med din bank
Vi arbejder med faste priser og en simpel proces
Læs mere:
Udvalgte tilbygninger
Typiske spørgsmål og svar om tilbygning
En tilbygnings pris afhænger af utroligt mange forhold, så det er næsten umuligt at tale om en “generel pris”. Men i København og hovedstadsområdet skal du regne med CIRKA 30-45.000 kr. pr. m2. i håndværkerudgifter. Uden badeværelse og uden køkken. I provinsen er prisniveauet væsentligt lavere. Se også vores Guide til byggeøkonomi og budget.
0 m2! Enhver størrelse tilbygning til helårs beboelse kræver byggetilladelse. Udestue kræver også byggetilladelse. Sekundære bygninger (carport, udhuse, drivhuse) kan i visse tilfælde udføres uden byggetilladelse.
En typisk tilbygning kan bygges på ca. 5-6 måneder. Den forudgående planlægning med byggetilladelse m.v. tager cirka 3-4 måneder.
Ja, det kan man i de fleste tilfælde. Det er kun ved større indvendige ombygninger at det kan blive vanskeligt at få en hverdag til at fungere.
Det kommer jo helt an på hvilken tilbygning og hvilket nyt hus vi taler om. Men hvis en tilbygning kommer til at koste fx 2-3 millioner, eller mere, kan det være relevant at overveje at flytte eller rive ned og bygge nyt. Omvendt mister man jo så charmen ved det eksisterende hus, så regnestykket handler om andet end økonomi.
Arkitekt først. En arkitekt og byggerådgiver kan være din uafhængige rådgiver og sørge for en god planlægning af tilbygningen. Derefter kan gode håndværkere give tilbud på udførelsen.
Beboelse skal holdes mindst 2,5 m fra skel. Nærmere skel end 2,5 m må der kun ligge “sekundære bygninger”, som fx carport, udhus, drivhus, overdækninger. Og kun 12 m længde i alt. Selv ved rækkehuse skal en tilbygning holdes 2,5 m fra naboskel, med mindre at man får dispensation fra kommunen når man søger byggetilladelse.
Det spørgsmål afklares nok bedst af en lokal ejendomsmægler. Selvfølgelig stiger husets værdi når man tilføjer nye kvadratmetre. Men om husets værdi stiger lige så meget som projektet koster afhænger helt af projektets nærmere karakter og markedspriserne for områdets hussalg.
Man skal først og fremmest lægge et realistisk budget, baseret på en arkitekt eller byggerådgivers erfaringspriser fra tilsvarende projekter. Dernæst skal der udformes et projekt der matcher budgettet, og man skal undlade at ændre på projektet undervejs. Meget vigtigt er det, at få lavet et detaljeret sæt arbejdstegninger og udbudsmateriale, så man kan indhente fast og præcise priser på udførelsen fra fx tre forskellige byggefirmaer. Se også vores Guide til byggeøkonomi og budget.
Det kommer helt an på hvor meget arkitekten skal hjælpe med. Hvis arkitekten skal hjælpe hele vejen fra idé til indflytning, handler det om både skitser, byggetilladelse, arbejdstegninger, udbudsfase og tilsyn. Og så vil det i alt typisk koste cirka 75.000-150.000 kr.
Tegninger og øvrige dokumenter til ansøgning om byggetilladelse bliver typisk udført af fagfolk der er uddannede arkitekter eller bygningskonstruktører.
Det kan både være husejeren og rådgiveren der uploader ansøgning om byggetilladelse. Hvis rådgiveren uploader sker det via fuldmagt fra husejeren.
Ansøgning om byggetilladelse skal uploades til kommunernes fælles online platform Bygogmiljø.dk.
Den “rigtige” rådgiver til dit projekt vil typisk være en som er uddannet arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør. Vigtigst er det, at vedkommende har solid erfaring med projekter der ligner dit. Søgning på nettet eller personlige anbefalinger er de mest almindelige måder at finde rådgiveren på.
Man kan med fordel kontakte en arkitekt eller byggerådgiver meget tidligt i forløbet. Allerede når man har brug for de første skitser, idéer, sparring og økomiske prognoser. Så kan man altid aftale det efterfølgende forløb derefter.
Der er mange ting du kan gøre for at gardere dig mod byggesjusk. De vigtigste forhold er: 1) Afklar opgaven i detaljer og dokumentér det i professionelt udførte arbejdstegninger og -beskrivelser. 2) Vælg håndværkere med omhu. 3) Kontrollér udførelsen. Se mere i denne lille håndbog: “Byggesjusk, nej tak!“.
Hovedentreprise betyder, at en enkelt entreprenør (håndværker/byggefirma) har ansvaret for hele udførelsen. Hovedentreprenøren indgår selv aftaler med underentreprenører indenfor de byggefag som hovedentreprenøren ikke selv har folk til at udføre.
Totalentreprise betyder, at en hovedentreprenør også har ansvaret for den væsentligste del af projekteringen (planlægningen). En totalentreprenør søger også byggetilladelse og sørger selv for at få udført de nødvendige tegninger og beregninger.
Ingen kan forhindre dig i at “bruge” en udestue hele året, men der må ikke være permanent varmekilde (fx radiator eller gulvvarme), så der vil være koldt om vinteren. Hvis du vil have opvarmning i en “udestue” er det ikke en “udestue”, men en tilbygning, som skal overholde krav om varmeisolering.
Ofte vil en ny tagkvist betyde en udvidelse af boligarealet på nogle få kvadratmetre, og så kræver det byggetilladelse. Hvis ejendommen er registreret bevaringsværdig i en lokalplan kræver det også byggetilladelse at ændre på husets udvendige udseende med en tagkvist.
Ti typiske spørgsmål og svar om ny førstesal
Det kommer an på en nærmere vurdering. Nogle etplans huse har bærende vægge som ikke kan bære den ekstra vægt, og så bliver det ofte for dyrt at forstærke dem. Det samme kan gælde, hvis eksisterende fundamenter ikke kan bære den øgede vægt. Men for flertallet af etplans huse vil det være muligt at udvide opefter med en ny førstesal.
Om en ny førstesal kan have lodrette vægge, eller får skråvægge, afhænger af flere forhold. I en lokalplan kan der være krav om maks. “en etage og udnyttet tagetage” hvilket er lig med “halvandetplanshus” og skråvægge. Desuden er der forskellige højdekrav i bygningsreglementet der kan have betydning for væggenes højde.
I de fleste tilfælde beregnes arealet ved at lægge et virtuelt plan ind 1,5 m over gulv på førstesalen. Der hvor det plan skære den udvendige del af tagfladen, projiceres lodret ned. Arealet indenfor disse linjer regnes med som etageareal. I ældre byplanvedtægter og bygningsreglementer kan der være andre regler. Se også denne lille håndbog: Bebyggelses-%.
Om arealet af en ny førstesal tæller med, afhænger af, om der i en lokalplan anvendes udtrykket “bebyggelsesgrad”. Hvis det er bebyggelsesgrad man skal overholde, tæller førstesale IKKE med. Det gør til gengæld alle bygningers “fodaftryk”. Men hvis det er “udnyttelsesgrad” eller “bebyggelsesprocent” man skal overholde, tæller arealet af en førstesal med.
Det afhænger af hvilken type førstesal og hvilken størrelse tilbygning. Ofte vil en ny førstesal give flere nye kvadratmetre end en tilbygning, og så kan prisen være den samme, eller dyrere. Men hvis man sammenligner fx en 75 m2 tilbygning med en 75 m2 førstesal vil førstesalen ofte være billigere.
Ja, det kræver byggetilladelse at ændre anvendelse fra loft til beboelse, også fordi man udvider beboelsesarealet.
Ja, det vil man ofte kunne. Hvis den eneste forbindelse mellem førstesalen og stueetagen er den nye trappe, kan man vente til sidst med at skære hul i loftet til trappen. På den måde kan næsten hele den nye førstesal bygges uden at påvirke stueetagen.
Man bør altid tage hensyn til naboerne når man planlægger et byggeri. Men hvis en almindeligt udformet ny førstesal – som overholder alle regler – kommer til at kaste skygge på naboens terrasse vil det sjældent være noget kommunen kan forindre.
På et 1,5-plans hus (også kaldet “en etage med udnyttet tagetage”) skal der være skråvægge på førstesalen. Facaden må typisk forlænges op til 1 m over gulvet på førstesalen, men derfra skal der være skråt tag. Ved to fulde etager kan der være lodrette vægge helt til loft på førstesalen (hvis bygningsreglementets højdebegrænsning i relation til naboskel overholdes).
Rådgivning idéer og skitser fra en arkitekt kan skabe en god og harmonisk løsning. Det handler både om geometri, proportioner, arkitektur og materialer.
Ekstra spørgsmål og svar om tilbygning og ny førstesal
Ordet “anneks” indgår ikke i bygningsreglementet. Så bygningen er enten en helårs beboelsesbygning, eller en sekundær bygning (udhus eller pavillon/orangeri kun til midlertidigt ophold). Helårs beboelsesbygninger kræver byggetilladelse. Sekundære bygninger kan i visse tilfælde opføres uden byggetilladelse.
Det kan en professionel byggerådgiver. Og det kan den lokale kommunes byggesagsafdeling også.
Ikke helt klar til at kontakte os?