Solid byggeaftale (udbud og kontrakt)
Find de rette håndværkere og indgå en solid byggeaftale
Vi stiller vores erfaring med hovedentreprenører til din rådighed og nævner firmaer vi har gode erfaringer med.
Du vælger de endelige firmaer til en budrunde og vi sender det Solide Byggegrundlag (arbejdstegningerne) til dem.
Under budrunden besvarer vi eventuelle spørgsmål fra de bydende og sikrer, at alle firmaer fortsat har identiske informationer at regne pris efter.
Når vi modtager de udfyldte tilbudslister fra de bydende, gennemgår vi dem for forbehold, så du får et entydigt grundlag at sammenligne tilbuddene efter.
Når du har valgt hvilket firma du ønsker udformer vi en entreprisekontrakt mellem dig og hovedentreprenøren, så der er skriftligt styr på præcis hvad der aftales i forhold til bl.a.
- Opgavens omfang og kvalitet (fremgår af det Solide Byggegrundlag).
- Prisen.
- Start- og slutdato.
- Dagbøder ved forsinkelse.
Så er du klar til at bygge.
Dine fordele
- Du finder de rette håndværkere til den rette pris.
- Du får vejledning om rimeligt prisniveau og tilbuddenes eventuelle forbehold.
- Vi formulerer en sikker byggeaftale mellem dig og den udvalgte hovedentreprenør og sørger for at den bliver underskrevet korrekt.
Du modtager
- Vores erfaringer med specifikke hovedentreprenører.
- Tilbud fra håndværkere.
- Byggeaftale, dvs. hovedentreprisekontrakt mellem dig og det håndværksfirma du vælger.
(PS Du åbner selv døren for håndværkerne hvis de vil besigtige forholdene inden tilbudsgivning – så sparer du at betale os for det).
Pris
Se venligst Proces og priser.
Fakta om udbudsfasen
Hvor mange tilbud må du indhente?
For private husejere gælder ingen regler for hvor mange tilbud man må indhente. Men: Hver eneste gang man spørger en hovedentreprenør om et tilbud, sætter man en masse mennesker på arbejde med at udregne priser (hovedentreprenøren og dennes 5-8 underentreprenører samt diverse materialeleverandører). Arbejde de kun får betaling for, på de opgaver de vinder. Den spildte tid skal så tjenes ind på de andre tilbud, så jo flere tilbud du beder om, jo mere er du faktisk med til at presse det generelle prisniveau i markedet op. Desuden bør man jo ikke misbruge andre menneskers tid og velvilje, så i de fleste tilfælde bør det være nok at bede fx tre firmaer om pris.
Hvad er hovedentreprise?
Hovedentreprise er en måde at organisere udførelsen af et byggeprojekt på, hvor et enkelt udførende firma har ansvaret for alle fag. Hovedentreprenøren er samlet ansvarlig for at alt bliver bygget som aftalt og til tiden.
Skal man betale håndværkere for at udregne tilbud?
Det er der ikke nogen regler om, så det bør du afklare på forhånd med de håndværkere du kontakter. Umiddelbart behøver du ikke betale for at få fx en hovedentreprenør til at udregne og sende dig et tilbud på en tilbygning.
Hvad er AB Forbruger?
AB Forbruger er et sæt frivillige regler man kan vælge at lægge til grund for sin opgave. Reglerne omhandler forhold som forsikring, betaling, ansvar m.v., og det vil ofte være en fordel, at aftale at AB Forbruger er gældende.
Hvad er AB 18?
AB18 er “storebroderen” til AB Forbruger, og AB18 er bedst egnet til større byggesager end tilbygninger.