Parcelhuset er en af de mest udbredte hustyper i Danmark. Typisk opført i 60’erne eller 70’erne og årtierne derefter. Ofte i en etage, med sadeltag med lav taghældning. Gule eller røde mursten på facaden. Men med 30-60 år på bagen vil mange parcelhuse ikke længere kunne tilfredsstille moderne familiers forventninger til plads og funktionel indretning. Derfor kan en tilbygning komme på tale. I den forbindelse er der en række forhold som har en særlig relevans, netop når det drejer sig om tilbygning til et parcelhus i en etage. Lad os se på fem af dem her:
1) Gulv tæt ved terræn er en fordel
I de fleste parcelhuse vil gulvet være opbygget som et ”terrændæk”, altså med et lag beton nedenunder træ- eller flisegulvet. Den konstruktionsopbygning gjorde (sammen med fravalget af kælder), at det var muligt at lægge gulvniveau tæt ved det omgivende terræn. Hvor gulvet i fx murermestervillaer ofte ligger 80-100 cm. over terræn, vil det kun ligge ca. 15-20 cm. over terræn i et parcelhus. Det gør det noget nemmere at tilføje en tilbygning. Man er nemlig fri for at bygge op til et højt placeret gulv, eller arbejde med trapper ned til tilbygningens gulv. Så der er penge at spare i forhold til en udvidelse af andre hustyper.
2) Ingen bærende skillevægge
Ofte er parcelhuset udført uden bærende indervægge (skillevægge). De såkaldte gitterspær kan ofte spænde frit fra facade til facade over parcelhusets typiske bredde på 7-8 m. Det betyder, at indvendige vægge er nemmere og billigere at fjerne, hvis det skulle indgå i planerne for om- og tilbygning. Det skal dog altid kontrolleres om en væg er bærende, inden den fjernes. Husk også, at selvom en væg ikke er bærende for lodret vægt, kan den have en stabiliserende effekt på huset når det stormer. Så i princippet bør ingen vægændringer udføres, før en ingeniør har sagt god for det.
3) Byggetekniske udfordringer
Nogle parcelhuse blev i 60’erne bygget med lange vinduespartier. Oven på dem lagde man en træbjælke (rem) til at bære taget. Nogle gange indgik vinduernes faste del (de lodrette karme) som små ”søjler” der bar træbjælken og taget. På den måde var vinduerne bærende. Det er naturligvis vigtigt at få undersøgt, inden man fjerner vinduer som led i udbygningen, ellers vil træbjælken pludselig bøje ned.
En anden byggeteknisk udfordring kan være krybekælder, som mange parcelhuse har under hele eller dele af gulvet. Krybekælder er som bekendt et hulrum på ca. 40-70 cm højde mellem gulv og terræn. Mange krybekældre er problematiske i forhold til fugt og vækst af skimmelsvamp. Umiddelbart kan man jo godt lave en tilbygning uden at ændre på krybekælderen under det eksisterende hus. Men hvis projektet også indeholder indvendige ombygninger, bør det overvejes helt at nedlægge krybekælderen. I stedet bør det opbygges et moderne terrændæk med isolering og et betonlag, som underlag for nyt træ- eller flisegulv.
4) Ny første sal: Tjek de eksisterende konstruktioner
Parcelhuse er ofte ret velegnede til at opføre en ny første sal. Hvis tagbelægningen alligevel er slidt, kan man på den måde slå to fluer med et smæk: Nyt tag og flere kvadratmetre. Kvadratmeterprisen er lavere end ved en traditionel tilbygning, og man undgår indgreb i haven. Desuden kan det meste af første salen bygges, mens man stadig bor i stueetagen. Men der er et par byggetekniske forhold der skal tjekkes inden man kommer for langt. For eksempel:
For det første er nogle parcelhuse konstrueret sådan, at taget bliver båret af den inderste del af facaden (bagmuren). Og hvis bagmuren fx er opbygget som træskelet eller tynd gasbeton, kan det sjældent bære en ny etage. Bagmuren skal derfor forstærkes, hvilket kan medføre betydelige ekstraudgifter. (Bagmuren kan sagtens være af træ, selvom den udvendige facade er mursten).
For det andet kan facaden være opbygget med lange, gennemgående vinduesbånd med en trærem ovenpå (som nævnt ovenfor). Det kan også være en udfordring i forhold til den øgede vægt fra en ny etage. Igen kan det betyde ekstra omkostninger til forstærkninger af bjælken og følgearbejder i stueetagen.
Og for det tredje skal de eksisterende fundamenter og jorden derunder kunne klare de nye tons vægt der vil komme fra overetagen. Hvis det viser sig at jorden og nuværende fundamenter kun kan klare vægt fra en etage, skal der understøbes før den nye etage kan opføres. Og understøbning er så dyr, at de omkostninger kan stoppe projektet. Derfor bør der ret tidligt blive udført en jordbundsundersøgelse, så man får vished for fundamenternes egnethed.
5) Stilskifte i parcelhuset
Når parcelhuset udvides kan det samtidig overvejes, om stilen på det eksisterende hus skal forandres. Tilbygningen kan i sig selv enten være ”mere af det samme” (altså i præcis samme stil og materialer som det eksisterende hus). Den kan være et ”stilbrud” (altså i en helt anden stil og materialer). Eller tilbygningen kan være noget midt imellem (altså både være ny og have elementer fra det eksisterende hus). Men samtidig kan det som nævnt overvejes, i hvor høj grad det eksisterende hus skal ændres stilmæssigt, så det smelter sammen med det nye. Der kan fx være tale om en udskiftning af tagbelægningen, om pudsning af den murede facade, og/eller ændring af vinduer og døre. Der kan også være et energimæssigt aspekt af dette. Facader kan isoleres udvendigt og dermed samtidig skifte stil. Ved udskiftning af taget bør supplerende isolering overvejes. Og nye vinduer isolerer bedre end ældre. Så på den måde kan man både forbedre husets samlede arkitektur og indeklima, samt reducere sin energiregning.
En tilbygning til et parcelhus er en spændende udfordring, både for husejeren og arkitekten. Man kan finde masser af gode eksempler, men desværre også det modsatte. Parcelhuset er dog en af de hustyper det er relativt nemt at udvide og forbedre.
/Jan Felland, indehaver af Arkinaut Arkitekt- og byggerådgivning ApS