Funktionelle udearealer, carport, udhus m.v.

Carport, udhus og køkkengård samtænkt - Arkinaut Arkitekt- og byggerådgivning aps

En ting er at få sit hus til at fungere indendigt, i forhold til rumstørrelser og så videre. Noget andet er, at få udearealerne til at være ligeså funktionelle. Ofte har man udendørs behov for fx:

  • Overdækket p-plads til bilen.
  • Nem parkering af cykler.
  • Placering af affaldsstativ.
  • Postkasse.
  • Opmagasinering (skur, udhus).
  • Brændestabel.
  • Osv.

Alt dette ender ofte i en lap-på-lap løsning, som ser rodet ud.

I forbindelse med et villa-projekt jeg havde for nylig, valgte jeg – i samarbejde med bygherren – at se på hvordan udearealerne kunne indtænkes i projektet. Resultatet ser du her.

Hus og udearealer er tænkt i sammenhæng, således at:

  • Der er en præsentabel hovedindgang som ikke skæmmes af “alt mulig andet”.
  • Bag plankerværk skjuler sig udhus og en “køkkengård”.
  • Køkkengården ligger udenfor bryggerset, og kan derfor bruges til tøjtørring og praktiske formål (cykelreparation m.v.).
  • Køkkengården har adgang fra carport, fra bryggers og via dør også fra stien til hovedindgangen.
  • Mellem køkkengård og vej ligger et udhus, med adgang fra køkkengård og fra sti til hovedindgang. Udhuset er opdelt, så der både er opmagasinering i den ene ende, og skraldestativer m.v. i den anden ende (enden der vender mod hovedstien, så man let lige kan smide sit affald af, når man går ud). Desuden mulighed for at stille cykler i læ under taget.
  • I forbindelse med køkkengård ligger dobbelt carport.
  • Der er adgang fra køkkengård og videre om i baghaven.

Med denne disponering skabes nogle helt nye funktioner og muligheder (fx køkkengården), og huset vil samlet set være både flot og funktionelt, med en klar adskillelse af dette – i hvert fald udendørs.

Få meget mere at vide i vores online bog/guide: TILBYGNING.nu.

Carport, udhus og køkkengård samtænkt - Arkinaut Arkitekt- og byggerådgivning aps

Comments are closed.