Afstandsregler

Ny førstesal på villa fra 1950'erne - Arkinaut Arkitekter Aps 4

Hvor står reglerne for hvor tæt du må bygge på skel?

  • Generelle afstandsregler er formuleret i Bygningsreglementet (BR18) §177-183.
  • Andre afstandsregler kan være formuleret i en lokalplan eller servitut. Så tjek altid om der gælder en lokalplan eller servitut for din matrikel.
  • Endvidere kan der gælde særlige afstandsregler hvis din matrikel ligger indenfor reglerne for afstand til strand, skov, fortidsminder, kirker m.v. Dette kan du fx. tjekke på Planinfo.dk

Bygningsreglementets regler om afstand

  • Helårsbeboelse: Skal holdes mindst 2,5 m fra skel mod nabo eller sti.
  • Sekundær bebyggelse ved enfamiliehuse (carport, udhus, drivhus etc.): Må gerne ligge direkte i skel, men max. 12 m i alt for alle sekundære bygninger nærmere skel end 2,5 m. Max. højde 2,5 m. Integrerede carporte/garager/udhuse skal dog holdes 2,5 m fra naboskel (integreret = under samme tag som beboelsesbygningen).
  • Sommerhus, beboelsesarealer: 5,0 m fra naboskel.
  • Sekundær bebyggelse i sommerhusområder: Må gerne placeres fra 2,5-5,0 m fra naboskel, men max. 12 m længde i alt. Højde max. 2,5 m.

Skrå højdegrænseplan

Ud over de vandrette afstandskrav gælder også det “skrå højdegrænseplan”, som også kan have betydning for hvor tæt på skel mod nabo eller sti du må bygge.

Enfamiliehuse: Mod nabo eller sti må ingen del af en bygning være højere end 1,4 x afstanden til skel. Kviste og gavltrekanter af sædvanligt omfang må dog gerne overskride det skrå højdegrænseplan. Dette krav gælder ikke sommerhuse, og det gælder ikke mod vejskel. 

Rør og installationer i jorden

Vær i øvrigt også opmærksom på, at der gælder særlige regler for afstand til fx en nedgravet faskine (dræn til nedsivning af regnvand). Beboelse skal helst placeres mindst 5 m fra faskinen. Faskiner kan ofte ses indtegnet på ældre tegninger, som du kan finde på Weblager.dkFilarkiv.dk eller din kommunes eget tegningsarkiv. 

Tjek også gerne om der ligger rør/ledninger i jorden der hvor du gerne vil bygge: Tjek det på LER.dk

Comments are closed.