Mini-pakke: Byggebudget
“Hvor er vi henne, rent økonomisk?”
Går du med tanker om en ombygning eller tilbygning, og er du i tvivl om “hvor er vi henne” i forhold til de forventelige byggeomkostninger? Kommer det til at koste en halv million, en hel, halvanden eller to millioner? Det kan være i forbindelse med et projekt i dit nuværende hus eller et hus du overvejer at købe.
Har du brug for en allerførste prognose over projektets samlede omkostninger? Så kan vi hjælpe.
Sådan fungerer det
Kontakt os via kontaktformularen, og beskriv kort din opgave. Så vender vi tilbage til dig for at afklare opgavens forventelige omfang lidt nøjere. Derefter kan vi udregne og opstille et samlet byggebudget til dig, som en realistisk prognose.
Hvordan gør vi?
Vi er specialister i projekter i enfamiliehuse, og vi har løbende udbud hvor vi indhenter håndværkerpriser på vore kunders vegne. Så vi har fingeren på pulsen, og disse erfaringspriser bruger vi, når vi estimere et budget til dit projekt.
Desværre har vi ingen krystalkugle, så vi kan ikke garantere at prisestimatet holder hele vejen igennem projektforløbet. Men budgettet er i hvert fald en fagmands begrundede vurdering af fremtiden – hvilket nok er det bedste man kan gøre på et så tidligt tidspunkt i et projektforløb.
Hvad indeholder budgettet?
Budgettet vi udformer til dig er et estimat, baseret på vores erfaringspriser. Det indeholder følgende poster:
- Håndværkerudgifterne (materialer, løn, byggeplads m.v.).
- Buffer til uforudseelige udgifter.
- Honorar til rådgivere (fx arkitekt, ingeniør, landinspektør, geotekniker)
- Gebyr til byggetilladelse.
- All-risk forsikring.
- Gebyr til bank for sikkerhedsstillelse.
Desuden får du tips til øvrige omkostninger, som du skal huske men som du kun selv kan prissætte, fx midlertidig bolig hvis du ikke kan bo i huset mens der bygges m.v.
Pris: 495,- kr.
Inkl. moms.
Fakta om byggeøkonomi
To centrale spørgsmål
I dine økonomiske overvejelser bør i hvert fald disse to centrale spørgsmål indgå:
Hvad kan du betale?
Find ud af hvor meget din økonomi kan trække, fx hvor meget du må låne i banken. Tag allerede på et tidligt tidspunkt en indledende snak med din bankrådgiver.
Hvad vil du betale?
Find ud af hvor meget dyrere du ønsker at sidde i det økonomisk i forhold til dagligøkonomien, og hvilket lånebeløb det svarer til (måske er det lavere end bankens maksimum). Husk i denne forbindelse at tage højde for, at du med flere boligkvadratmetre også må afsætte løbende privatbudget til øget ejendomsskat, øgede varme-, el- og måske vandudgifter samt dyrere husforsikring. Disse driftsudgifter burde du overslagsmæssigt kunne øge relativt i forhold til hvor mange nye kvadratmetre du får i forhold til det areal du allerede har.