Mini-pakke: Bebyggelsesprocentberegning
“Hvor meget mere må jeg bygge på min grund?”
Et simpelt spørgsmål som kan være kompliceret at finde svaret på. Man skal nemlig kende beregningsmetoderne fra både det nuværende og 10 tidligere bygningsreglementer, samt indholdet af eventuelle lokalplaner og servitutter.
Den slags har vi styr på.
Sådan fungerer det
Kontakt os via kontaktformularen. Så vender vi tilbage til dig for at afklare eventuelle spørgsmål. Derefter kan vi beregne bebyggelsesprocenten for netop din grund.
Alle bygninger tæller
Alle former for byggeri på din grund kan have en betydning for bebyggelsesprocenten og hvor meget mere du må bygge. Så der skal være styr på arealer af alt, ikke kun boligen, men også udhuse, carporte og overdækninger.
Desuden skal der være styr på, om kælderen er defineret som “høj” eller “dyb”, fordi det er afgørende for, hvorvidt kælderens areal tæller med i bebyggelsesprocenten.
Alt det spørger vi ind til og vejleder om, før vi udfører beregningen, så den bliver præcis og retvisende.
Hvad modtager du?
Vi undersøger din sag, beregner arealer og procenter, og udformer et kort notat som indeholder en beregning af bebyggelsesprocenten, eller (i relevante tilfælde) udnyttelsesgrad eller bebyggelsesgrad.
Notatet viser:
- Hvad er den nuværende bebyggelsesprocent, og
- hvor meget mere bebyggelse må du opføre på din grund.
Alt sammen set i forhold til netop din grund og dit projekt.
Pris: 495 kr.
Inkl. moms.
Fakta om bebyggelsesprocent og arealer
Lokalplan med bestemmelser for bebyggelsens areal
Hvis din matrikel er omfattet af en lokalplan med regler for omfanget af bebyggelse på din grund bliver beregningen ekstra kompleks:
Omfanget af bebyggelse og grundens areal skal nemlig udregnes efter de beregningsregler der var gældende på det tidspunkt hvor lokalplanen blev vedtaget. Du kan altså IKKE bruge det nuværende bygningsreglements (BR18) beregningsmetoder. Det vil sige, at hvis en lokalplan er vedtaget i fx 1986 skal du finde det bygningsreglement der var gældende på det tidspunkt (BRS-85) og bruge de regler for opgørelse af arealer og beregning af bebyggelsesprocent.
Artikler på Tilbygning.nu:
Arealer og udtryk
Boligareal: Det areal der er godkendt til beboelse (surprise!). Det vil typisk være din stueetage og eventuel første sal. Dertil måske et bad/wc i kælderen. Eventuelt øvrig del af kælder der måtte være godkendt til beboelse.
Etageareal: Ikke det samme som boligareal. Etagearealet bruges til beregning af bebyggelsesprocenten (og udnyttelses-/bebyggelsesgraden) og består af boligarealet med tillæg for bla. udestue, høj kælder og rest af småbygningers areal der overstiger ”bundfradraget” (på enten 35 m2 eller 50 m2 ved fritliggende enfamiliehuse). Etagearealet har været opgjort lidt forskelligt fra 1977 til i dag.
Bebyggelsesprocent: Nuværende udtryk for hvor meget etagearealet må fylde i forhold til grundens areal, inklusiv evt. vejareal opgjort i BBR-registeret.
Udnyttelsesgrad: Udtryk som blev indført i 1939 og erstattet igen af begrebet ”bebyggelsesprocent” i 1977.” Udnyttelsesgrad” optræder dog stadig i en række ældre byplanvedtægter. Udnyttelsesgraden beskriver etagearealets andel af grundens areal. Til grundens areal medregnes det vejareal der ligger ud for grunden indtil vejens midte, dog max 10 m fra grundens grænse og max 25% af grundens eget areal. Etagearealet har været opgjort lidt forskelligt fra 1961 til 1977.
Bebyggelsesgrad: Har været anvendt siden 1800-tallet, og kan stadig forekomme i ældre – stadig gældende – byplanvedtægter eller deklarationer. Bebyggelsesgraden angiver forholdet mellem det bebyggede areal og grundens areal. Det bebyggede areal er samtlige bygningers samlede ”fodaftryk” på grunden, dvs også småbygninger, men ikke første sal eller kælder. Grundens areal opgøres uden vejareal. Eksempelvis kan man i Herlev Kommunen stadig støde på matrikler med en bebyggelsesgrad på 1/6 af grundens areal, svarende til 16,6%. Da det er muligt at bygge i to etager uden at første salen tæller med, kan en bebyggelsesprocent dermed lovligt komme op på 33,2 %.