Afklaringspakken
Vi undersøger og viser dig mulighederne, vurderer begrænsningerne og hjælper dig med at finde den rigtige retning for dit projekt.
Før du investerer i at købe hus, bygge om/til eller renovere, er det vigtigt at vide, hvad der kan lade sig gøre – og hvad det cirka vil koste.
Afklaringspakken giver dig et godt beslutningsgrundlag gennem vores grundige forberedelse, et personligt rådgivningsmøde hos dig og en kort skriftlig opsummering bagefter.
Sammen afklarer vi muligheder, økonomi og de vigtigste valg, så du kan træffe den rigtige beslutning for projektet.
Vi giver dig en realistisk vurdering af mulighederne – også når den peger i en anden retning, end du først havde forestillet dig.
Det handler ikke om at realisere alle idéer. Det handler om at finde den bedste vej frem – for huset, økonomien og hverdagen.
Afklaringspakken passer bl.a. til dig der:
- Vil bygge til: Hvad er muligt, lovligt, og hvordan skaber vi en attraktiv og realistisk arkitektonisk løsning?
- Vil renovere: Hvad er projektets reelle omfang, de overordnede løsninger, budgettet og tidsplanen?
- Skal skifte tag: Hvilke regler gælder for efterisolering, hvilke materialer egner sig, og hvad betyder det for husets udtryk?
- Overvejer et huskøb: Er dine drømme om til- og ombygning realistiske, lovlige og inden for dit budget, før du skriver under?
- Vil bygge nyt hus: Hvad må der bygges på grunden, principielle muligheder og risici, samt hvordan griber du processen an?
- Lige har købt hus: Hvilke opgaver på huset haster mest og hvad kan vente? Hvordan prioriterer du de næste 5-10 år?
Afklaringspakken indeholder:
✔ Grundig forberedelse hvor vi finder og gennemgår relevante dokumenter og oplysninger om huset
✔ Afklaringsmøde i huset på ca. 2 timer.
✔ Rådgivning om muligheder, begrænsninger og økonomi
✔ Eventuelle håndskitser udført på mødet
✔ Kort skriftlig opsamling med anbefalinger
Efter Afklaringspakken ved du:
- Om projektet giver mening og skal videre.
- Om der var noget vigtigt du havde overset.
- Hvad det realistisk kommer til at koste.
- Hvilke muligheder der er værd at arbejde videre med som næste skridt.
Fast pris: 5.000 kr. inkl. moms
Inklusiv alt: Mødeforberedelse, sagsoprettelse, tid forbrugt på kørsel, mødetiden, efterfølgende kort notat.
Prisen gælder indtil 75 km. fra Dragør (dvs fx til Holbæk, Ringsted, Helsingør, Køge). Udenfor denne afstand kan der komme ekstra tid forbrugt på kørsel – kontakt os gerne og få et tilbud.
Vi vender tilbage til dig i løbet af 1-2 arbejdsdage for at aftale et møde, som vi kan afholde i løbet af ca. 1-2 uger.
Få 20 min. gratis intromøde over telefon
Processen: Hvad sker der før, under og efter?
- Før mødet (Forberedelse): Vi finder og gennemser lokalplan, BBR-meddelelse, eksisterende tegninger m.v. Du kan sende os dine egne idéer, skitser eller AI-forslag. Vi forbereder os grundigt, så du får mest muligt ud af tiden på mødet.
- Under mødet (2 timers intensivt arbejdsmøde): Vi mødes hjemme hos dig (eller i det hus du overvejer at købe). Vi gennemgår huset, tegner overordnede idéskitser, forklarer regler og byggeteknik, samt vurderer et realistisk budgetskøn.
- Efter mødet: Vi sender dig et kort, opsummerende notat (1-2 sider). Du står med overordnet afklaring og en klar retning. Du kan herfra vælge at køre videre selv, eller tilkøbe præcis de ydelser du har brug for (Grundigere notat, skriftligt budget, skitser, visualiseringer m.v.).
Hvis du ønsker et udvidet beslutningsgrundlag bagefter
- Udvidet notat, budget og principtegninger (+ 3.000 kr.): Optegning af mødeskitserne samt evt. 1-2 3D-visualiseringer af løsningen, og en mere udfoldet budgetprognose. Så har du et notat du kan bruge fx i dialogen med banken om finansiering.
- Udfoldet skitseprojekt (+ 12.000 kr.): Flere kreative idéer og designforslag, samt 3D-visualiseringer, så du får endnu bedre afklaring og mulighed for at vurdere og beslutte projektets intentioner og retning.
Vi kan følge dig hele vejen i mål
Betyder din Afklaringspakke, at projektet skal føres ud i livet? Det hjælper vi gerne med, fx via:
- Fase 2: Byggetilladelse (hvis nødvendigt)
- Fase 3: Solidt byggegrundlag
- Fase 4: Sikker byggeaftale
- Etc.