Spørgsmål og svar om byggetilladelse og anmeldelse af byggeprojekter

Må du gå i gang uden byggetilladelse?

Hvis dit projekt kræver byggetilladelse er det ulovligt at gå i gang med udførelsen før byggetilladelsen foreligger – og du kan blive dømt til at ændre eller nedrive det du har bygget, såfremt det strider imod byggetilladelsens vilkår.

Hvad kan der ske hvis du bygger uden byggetilladelse?

Hvis du bygger et projekt (som kræver byggetilladelse) uden byggetilladelse, kan du blive pålagt at standse projektet og få tilladelserne på plads inden du fortsætter. Og hvis noget af det byggede er ulovligt kan du blive pålagt at ændre det du har bygget eller rive det ned. Overtrædelse kan være forbundet med bødestraf. Desuden følger det af Byggelovens §17 Stk. 3, at “Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller brugerens bekostning.” (!)

Få meget mere at vide i vores online bog/guide: TILBYGNING.nu.

Hvad koster en byggetilladelse i gebyr til kommunen?

At få byggetilladelse koster typisk et gebyr til kommunen. Gebyrets størrelse svinger fra kommune til kommune. På Trafik-, byggge- og boligstyrelsens hjemmeside kan du se alle kommuners gebyrtakster for 2016.

Hvor lang tid tager det at få byggetilladelse?

Sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune. Meget af tiden er nok reelt “ventetid”, dvs at din sag blot venter på at kommunens sagsbehandler får klaret de sager der er indsendt før din. Selve sagsbehandlingstiden afhænger bl.a. af, hvor velforberedt ansøgningen er (altså om der mangler informationer i ansøgningen) eller om der er dispensationsansøgninger eller andre forhold der gør, at ansøgningen skal i nabohøring.

På Trafik-, bygge- og boligstyrelsens hjemmeside kan du se hvilke sagsbehandlingstider din kommune havde i gennemsnit i 2016.

Hvem udsteder byggetilladelse?

Den enkelte kommunes kommunalbestyrelse er den instans som både byggesagsbehandler og udsteder byggetilladelse samt eventuelle dispensationer (Byggelovens §16c). I praksis er det kommunens tekniske afdeling der varetager opgaven.

I hvilken lov står der noget om byggetilladelse?

Reglerne om byggetilladelse og anmeldelse er formuleret i Bygningsreglementet, som er udformet i forlængelse af Byggeloven, og dermed er at sidestille med en lov. Seneste bygningsreglement hedder BR18 og kan læses her.

Er dit projekt 100% lovligt med en byggetilladelse i hånden?

Nej, ikke nødvendigvis. Kommunen er alene forpligtet til at tjekke lovligheden i dele af projektet, primært afstand til skel, højde, areal osv. Alle de øvrige regler i Bygningsreglementet, andre love, normer, anvisninger osv. tjekker kommunen ikke, så det er op til dig selv – og evt. rådgivere som os samt dygtige håndværkerne – at sikre byggeprojektets fulde lovlighed i alle detaljer.

Hvilket materiale skal der til for at få byggetilladelse?

For at kunne sagsbehandle din ansøgning om byggetilladelse (eller anmeldelse), skal kommunens ansatte have mulighed for at bedømme eksisterende forhold og fremtidige forhold – i forhold til de relevante lovgivningsmæssige aspekter. Det betyder, at der typisk skal udføres følgende materiale, i to versioner – eksisterende og fremdige forhold:

Situationsplan (Grunden og bygningen placeret på den.)
Facadetegninger.
Plantegninger.
Snittegninger.
Beregning af bebyggelsesprocenten.
Kortfattet beskrivelse.
Redegørelse for eventuelle dispensationsansøgninger.
Evt. dokumentation for modtagelse af tilbud på byggeskadeforsikring, jf. Byggelovens kap. 4a.

Anden form for dokumentation kan også blive relevant – se fx den “komplette” oversigt over muligt dokumentationsmateriale her. Vi relaterer naturligvis på forhånd listen i forhold til dit projekt og vurderer hvilket materiale der skal til, for at din ansøgning glider glat igennem.

Hvad nu hvis mit projekt ikke kræver byggetilladelse?

Kræver dit projekt ikke byggetilladelse kan du sådan set bare gå i gang. Vær dog opmærksom på, at dit projekt kan kræve andre tilladelser (fx vedr. sundhedsskadeligt affald, tilladelse til opstilling af containere på offentlig vej eller tilladelse jf. naturbeskyttelsesloven). Er du i tvivl, så kontakt din lokale kommune. Du skal også altid fortælle kommunen hvilke projekter du har udført (via bygogmiljø.dk) så BBR-registeret bliver ajourført, det er nemlig dit ansvar som bygningsejer at det der står på BBR-meddelelsen er korrekt.

Hvad er “byzone” og “landzone”?

Enhver grund i Danmark er beliggende i enten byzone, landzone eller sommerhusområde (Læs mere om opdelingen i Planlovens § 34).

Byzone er områder hvor byudviklingen sikres via region-, kommune- og lokalplanlægning.

Landzone er alle de områder der ikke er enten byzone eller sommerhusområde. Landzone er primært forbeholdt landbrug, skovbrug, fiskeri og særlige naturområder.

Ønsker du at bygge i landzone skal du have en landzonetilladelse og ofte også en byggetilladelse. Men det kan være vanskeligt at få lov til at opføre en helt ny ejendom i landzone, for ifølge Planlovens §35 skal kommunerne forsøge at modvirke byspredning, ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Det er nok mere sandsynligt at du kan få tilladelse til at rive en eksisterende ejendom ned og dernæst opføre en ny.

Hvilke love og regler skal du overholde, selv efter du har fået byggetilladelse?

Kommunen kontrollerer kun dit projekt i forhold til en del af de love og regler der gælder. En byggetilladelse er altså ikke en 100% garanti for, at alt i projektet dermed er lovligt. Det skal du selv, som boligejer, sikre dig efterfølgende. Love, regler og anvisninger for korrekt og lovligt byggeri er formuleret i en lang række kilder, fx Byggeloven, Bygningsreglementet, SBI-anvisninger, Lokalplaner, tinglyste servitutter, Dansk Ingeniørforenings Normer, Byg-Erfa erfaringsblade, Stærkstrømsbekendtgørelsen, Affaldsbekendtgørelsen (især kapitel 13), Bekendtgørelse om bygherrens pligter, og en masse andre kilder, som med et enkelt begreb kaldes “alment teknisk fælleseje“. Som boligejer er det dit ansvar (og din interesse), at det der bliver bygget lever op alle regler, anvisninger og god byggeskik. Det kan ofte være uoverskueligt for den uerfarne indenfor byggeri, så derfor vil du i mange projekter kunne have stor nytte af at bruge Arkinaut som rådgiver. Som professionel rådgiver er man nemlig forpligtet til at kende til alt hvad der står i det almene tekniske fælleseje.

Hvornår i processen skal du søge om byggetilladelse?

Inden du går i gang. Projekter der kræver byggetilladelse må ikke igangsættes uden. Kommunerne har ofte mange byggeansøgninger og deraf følgende lange sagsbehandlingstider, så du udnytter tiden bedst ved, at få lavet ansøgning om byggetilladelse så tidligt som muligt, og så bruge ventetiden på at få styr på arbejds-/konstruktionstegninger, håndværkerpriser og entreprisekontrakt. Så er du klar til at bygge når byggetilladelsen kommer.

Har kommunen lov til at komme ind på din grund og tjekke det byggede?

Ja. Byggelovens §19 lyder sådan: “Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser (…) Skal der foretages en undersøgelse af et teknisk forhold, kan kommunalbestyrelsen bistås af en person, som besidder relevant teknisk indsigt. Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende.”

Hvem skal tegne byggeskadeforsikring, og hvornår?

Hvis du som privat forbruger får et byggefirma/typehusfirma til at opføre en villa til dig, er firmaet forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring der omhandler byggeriet. Almindelige om- og tilbygninger er ikke omfattet af reglerne for byggeskadeforsikring, med mindre du etablerer ny beboelse (inkl. køkken/bad) hvor der ikke tidligere var beboelse. Øvrige regler fremgår af Byggelovens §25 a.

Hvor kan du se hvad der allerede er godkendt på en ejendom?

De fleste kommuner har digitaliseret deres byggesagsarkiver og lagt det ud på enten Weblager eller Filarkiv. Her kan du søge på en vilkårlig adresse og se eksisterende tegninger og tilladelser. På OIS.dk kan du søge efter BBR-meddelelser og se hvilke arealer der p.t. er registreret på en vilkårlig adresse.