NB! Denne tekst er nu erstattet af en langt mere omfattende og ajourført online guide – Se den på TILBYGNING.nu.

. . .

 

Med præmisserne på plads kan man begynde at arbejde med idéerne og løsningerne. Hvordan skal tilbygningen, ombygningen eller den arkitekttegnede villa i grunden se ud? I første omgang handler det om at få de store linjer på plads. Hvis der fx er tale om en tilbygning eller ny 1. sal til et enfamiliehus handler det om, at få tegnet nogle skitser der viser hvordan det nye kan se ud udvendigt og hvordan udvidelsen hænger sammen med det eksisterende. I forhold til renovering handler det naturligvis om, at finde frem til de byggetekniske løsninger der er bedst egnede.

Idéoplæg og skitser kan fx komme fra en arkitekt. Formålet med skitseforslaget er, at finde frem til – og kunne beslutte – bygningens overordnede udseende og funktion. Det vil sige, at et skitseforslag typisk kan give svar på disse spørgsmål:

  • Hvordan kommer huset til at se ud set udefra? (Størrelse, højder, afstand til skel, tagformer, vinduesplaceringer, materialevalg m.v. Ved om-/tilbygning vises også sammenhængen med det eksisterende hus så helheden sikres.)
  • Hvordan kommer de indvendige rum til at være? (Rumstørrelser, planløsning, lysindfald, rum placering i forhold til hinanden, dør-/vindusåbninger, fast inventar, rumhøjder, evt. forslag til materialevalg)
  • Hvordan placerer huset sig på grunden? (Hvordan opnås bedst og flottest udnyttelse af grunden og af bygningens solorientering, hvordan bliver ankomsten til bygningens indgang(e) og hele livet omkring bygningen?).
  • Øvrigt (Afhængigt af situationen kan et skitseforslag også indeholde andet end tegninger, fx økonomisk estimat over byggeudgifterne og en overordnet tidsplan).

 

Disse forhold skal der tages højde for i skitse- og idéfasen

Et skitseforslag omhandler som nævnt ”de store linjer” i projektet, og arkitekten tager typisk højde for disse forhold:

  • Ønsker og forventninger fra bygningsejeren.
  • Bebyggelsesregulerende regler i Bygningsreglementet (højder, afstand til skel m.v.).
  • Evt. krav i lokalplan (fx bebyggelsesprocent, særlige krav til taghældning eller facadematerialer).
  • Evt. krav i tinglyste servitutter gældende for matriklen (fx særlige afstandskrav til vej eller nabo).
  • Evt. krav fra ejerlaug/ejerforening el. lign. (evt. særlige afstandskrav eller regler om brandsikring).
  • Evt. krav som følge af at ejendommen er erklæret fredet eller bevaringsværdig.

Et skitseforslag kan tegnes i hånden eller digitalt. Det vigtige er, at tegningerne giver et retvisende billede af de forandringer der skal ske, således at man kan bedømme og beslutte. Et typisk skitseforslag kan indeholde følgende tegninger:

  • 5-10 stk. 3D tegninger af huset set udefra (fra forskellige vinkler) – huset kan både være tegnet op med hvide overflader, således at størrelser, proportioner og vindues-/døråbninger m.v. bedre kan vurderes – OG der kan være 3D tegninger med farver/materialer vist. Tegningerne bør gengive korrekt solindfald og skygger. Ved om-/tilbygning tegnes også det eksisterende hus i det omfang det er relevant for at bedømme ændringernes betydning for helheden.
  • Plantegning af relevante etager/områder – som viser rumstørrelser m.v. Mål ca. 1:100.
  • Evt. tværsnit igennem huset for at vise højdemæssige forhold. Mål ca. 1:100.
  • Situationsplan, dvs tegning der visere hele grunden og husets placering. Mål ca. 1:200.
  • Evt. fotos som forslag til materialevalg på synlige overflader, inde såvel som ude.

 

De gode løsninger

At nå frem til den endelige udformning af fx en tilbygning kræver at man ser opgaven som en helhed, der består af forskellige kvaliteter eller aspekter. I et kort afsnit som dette når vi ikke igennem dem alle, men lad os se på nogle af dem, en for en:

Funktionalitet

De nye rum skal fungere i praksis, evt. i sammenhæng med de eksisterende rum, hvis vi taler om en udvidelse. Rummene skal have de rette størrelser og placeringer i forhold til hinanden. Rummene skal kunne møbleres fornuftigt. Døre skal have de rette størrelser, placeringer og antal. Gangareal skal minimeres fordi det som regel er spildplads. Rummene skal kunne danne ramme om de aktiviteter man ønkser at bruge dem til. Det kræver indlevelse i beboernes adfærd, så deres adfærd i rummene kan forudses og de optimale rammer formes. Både i de store linjer (rumstørrelser og –placeringer) og i detaljerne (fx omfanget af skabsplads eller automatik på det højtplacerede ovenlys, så det kan åbnes med fjernbetjening). Funktionalitet handler altså om, at det byggede skal fungere godt i praksis, både det bygningsmæssige og i forhold til de tekniske installationer. Hvis fx elgulvvarmens betjeningspanel ikke er tilstrækkelig brugervenlig er det jo ikke særligt funktionelt.

Æstetik

I et eller andet omfang skal det byggede være ”pænt”, harmonisk, elegant, inspirerende eller andet. Æstetik handler om hvordan det byggede ser ud, indvendigt såvel som udvendigt. Det handler om proportioner, altså fx bygningens højde og bredde i forhold til hinanden, det handler om størrelsen på vinduer, tagets form m.v. Det handler også om de materialer og farver der vælges, dvs overflader på facaden, taget, gulvene, væggene osv. Og så handler det om hvordan disse forhold fremtræder under forskellige lysforhold. Med til æstetik kan vi også tage overvejelser omkring mere detaljerede løsninger, fx om mødet mellem to forskellige gulvmaterialer løses med en præcis og elegant samling, eller blot skjules under en dækliste man lægger ovenover. Kan også handle om hvorvidt flisefugerne på badeværelset går flot op og passer med placering af spejl, håndvask osv, eller om der ikke er tænkt nærmere over det. Æstetik er altså en samlet gruppe af overvejelser, der handler om hvordan ting ser ud.

Holdbarhed

En god løsning skal være holdbar, rent materialemæssigt. Det vil sige være modstandsdygtig overfor de påvirkninger som materialerne udsættes for, enten fra naturens side (regn, vind, tyngdekraft, UV-stråler fra solen, skadedyr osv) eller fra de mennesker der færdes i og omkring det byggede (slid på gulve, døre og vinduers hængsler osv.). Med til overvejelserne omkring holdbarhed hører også tanker om hvordan og hvor ofte materialerne skal vedligeholdes, og om graden af forudseelig vedligeholdelse svarer til de forventninger som beboerne har. Holdbarhed handler om at vælge de rette materialer og konstruktioner til situationen og sikre, at de bliver bygget sammen korrekt (og opbevaret/behandlet korrekt på byggepladsen, så fx isolering og træ ikke får fugt).

Alt det andet

Ud over disse forhold kan en lang række andre forhold spille en rolle når man formgiver og vælger løsninger, blandt andet lovgivning, økonomi og tidsmæssige aspekter. samt fx følgende forhold:

  • Lyd: De lydmæssige aspekter kan fx handle om akustik, det vil sige om der fx er god lyd i et køkken/alrum, også når servicet skramler. Det kan også handle om lyddæmpning fra støj der kommer udefra (fx trafik), eller indefra (fx fra børneværelser eller vaskemaskine i bryggers).
  • Dagslys og kunstig belysning: Hvordan skabes optimale lysforhold, både i solskin, overskyet og mørke? Det handler om vinduers størrelser og placering, om farver på vægge og om lamper og lyskilders antal, placering og type.
  • Energiforbrug: Der er både lovkrav og sund fornuft i mange energimæssige overvejelser.
  • Udearealerne: Det er vigtigt at udnytte haven bedst muligt, så det handler både om fx at inddrage eventuel udsigt indefra, døre de rette steder så man let kan komme ud, samt skabelse af gode uderum med læ og sol.
  • Sundhed: De materialer der indgår må naturligvis ikke gøre hverken beboere eller håndværkere syge. Det kan især have betydning i forbindelse med ombygninger, hvor der kan være problemer med materialer man anvendte tidligere, fx PCB i fugemateriale, asbest i rørisolering eller tagplader, og bly i maling.
  • Bæredygtighed: I større eller mindre grad kan man tage højde for fx at anvende materialer som en dag kan genbruges.
  • Kort sagt vælges de gode løsninger ofte ud fra en afbalanceret helhedsvurdering af ovennævnte forhold, relateret til ens egne præferencer og situation i øvrigt. Læs mere i kapitel 4.

 

Skitsernes nytteværdi

Skitseforslaget kan bruges til at alle relevante parter enes om løsningen og fx også til dialog med kommunen om principiel forhåndsgodkendelse af projektet. Hvis projektet skal finansieres af et banklån eller realkredit kan skitseforslaget også bruges i dialogen med bank og realkreditinstitut.

For at kunne tegne skiter er følgende materiale nødvendigt:

  • Målfast eller målsat tegning af eksisterende plan og facader. Alternativt kan der foretages en kontrolopmåling på stedet.
  • Oplysninger om grundens størrelse og evt. eksist. bygnings placering på den.
  • Evt. krav i lokalplan, servitut eller fra ejerforening/ejerlaugh.
  • Ønsker og forventninger fra bygningsejeren.

 

Eksempler på indhold fra skitseforslag

Skitser kan være tegnet i forskellige tegneteknikker og med forskellige grader af detaljering. Her er et par eksempler ((C) Arkinaut.)

 

Økonomi

Sammen med skitseforslaget bør der udarbejdes et økonomisk estimat over håndværkerudgifterne og alle øvrige omkostninger relateret til byggesagen. Estimatet skal naturligvis forholde sig til det budget der eventuelt blev lavet i forrige fase. På et så tidligt tidspunkt i forløbet vil der fortsat være en vis usikkerhed på omkring +/- 15-20 % af de reelle priser.

 

. . .

Den gyldne regel

 

Få lavet et godt skitseforslag der anviser overordnede løsninger på de ønskede udfordringer.

. . .

Oversigt over hele bogen:

NB! Denne tekst er nu erstattet af en langt mere omfattende og ajourført online guide – Se den på TILBYGNING.nu.

. . .