Ovenlys

Jeg elsker huse. Lige siden barndommen har jeg været fascineret af bygninger, rum, lysindfald og de oplevelser som arkitektur og bygninger muliggør.

For eksempel var jeg som dreng et par gange med en ven i hans families sommerhus. Jeg husker de høje grantræer og den sandede jord, som vanskeliggjorde leg med små biler. Jeg husker også, at jeg på et tidspunkt kom til at tage en bid af et drikkeglas (!), hvilket fik min vens far til at holde mig op i anklerne og råbe ”Spyt ud, spyt ud!”, mens småsten, gamle ispinde og enkroner dryssede ud af mine lommer.

Men mest af alt husker jeg det ovenlys, der var placeret præcis over den seng, jeg sov i. Sådan et havde jeg aldrig set før. Som et magisk vindue til en anden verden gav ovenlysvinduet frit udsyn til måne, mørke og stjerner, når vi skulle sove. I mit hoved kørte de eventyrlige historier om stjernebilledernes opståen, som min vens far havde fortalt ved bålet tidligere på aftenen, og søvnen indfandt sig ofte først, når min vens mor kom ind i tøfler og udslået hår og sagde, at nu skulle vi altså sove.

Jeg bærer stadig denne erindring inden i mig. Måske er det netop dette ovenlys, der lagde kimen til min livslange interesse for arkitektur (og astronomi i øvrigt også).

Mennesker former huse, men husene former også os. Alle valg (og fravalg) har konsekvenser.

Som bygningsejer er man beslutningstager inden for ens egen matrikel. Der bygges om og bygges til. Man overvejer og træffer beslutning om, hvordan tingene skal fungere i praksis, hvilke materialer der skal anvendes, tidsplaner og økonomi. Men tænker vi (nok) over, hvordan inde- og uderum påvirker vores underbevidsthed, hvordan vore fysiske rammer kan stimulere fantasien og give os oplevelser i dagligdagen? Et vindue placeret præcis der, hvor man fra sin sofa kan se over mod den smukke, lokale kirke. Et ovenlys, der lader lyset fra den nedgående sol glide langsomt hen over væggen som et solur, der udmåler dagens afslutning. Eller en udluftningslem i soveværelset, som (ud over frisk luft) tillader fuglefløjt at vække en om morgenen.

Der eksisterer en ekstra dimension i de fleste bygninger. Et uformulerbart ekstra lag med fantasi, sanselighed, oplevelser og poesi. Et lag, som ofte glemmes, men på den anden side aldrig glemmes, når det er der.

Hav en fantastisk dag.

/Jan Felland, indehaver af Arkinaut ApS.

 

Få meget mere at vide i vores online bog/guide: TILBYGNING.nu.

Comments are closed.