NB! Denne tekst er nu erstattet af en langt mere omfattende og ajourført online guide – Se den på TILBYGNING.nu.

. . .

 

Det ligger nok naturligt til mange, at man gerne vil klare tingene selv og kan have vanskeligt ved at erkende egne begrænsninger. Det kan være sympatisk og fint i mange situationer. Bare ikke når det handler om byggeri.

Byggeri er kompliceret, det kan ikke gentages ofte nok. Selv mindre omfangsrige opgaver kan indeholde problemstillinger som udenforstående ikke er bekendt med og derfor ikke får håndteret, hvis de forsøger at gennemføre opgaven på egen hånd. Der er en grund til at det tager adskillige år at uddanne sig til fx arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør. Byggebranchen kan være en jungle med helt egne (skrevne og uskrevne) regler, sprog og faldgruber, og som uerfaren lægperson er man i den grad på udebane.

På trods af dette gennemføres mange byggeprojekter – både mindre og større – uden brug af uvildige byggerådgivere. Nogle af dem går godt, heldigvis. Andre gør bestemt ikke.

Der findes ingen garanti for et godt og sikkert forløb, hverken med eller uden brug af en byggerådgiver.

Men sandsynligheden for et godt forløb er ganske enkelt meget større med en rådgiver.

Og det gælder næsten uanset hvor lille din opgave er. Blot en enkelt eller to timers rådgivning vil på selv den mindste sag kunne gøre en afgørende forskel. Ved større sager skal der naturligvis mere til. Erkend derfor hvad du er god til og ikke så god til, og støt dig til faglige kompetencer hvor der er behov for det.

 

Hvem skal du vælge?

Håndværkere som rådgiver

Mange (mindre) byggeopgaver foregår nok på den måde, at bygherren mundtligt gennemgår sin opgave med en håndværker, som derefter fremsender et tilbud der beskriver hvad der skal laves, og hvilke materialer der indgår. Den metode kan godt bruges ved mindre og ukomplicerede opgaver, men der kan også være nogle væsentlige udfordringer:

  1. Uklar prissammenligning: Hvis man ønsker at indhente priser fra mere end en håndværker (hvilket ofte vil være en fordel) skal man gennemgå opgaven med flere håndværkere – og hvis ikke deres anbefalinger og udspecificerede tilbudsbeskrivelser er ens, kan man ikke sammenligne deres priser. Hvis den ene håndværker fx regner med at bruge en tagrende i bedre kvalitet end en anden, bliver førstnævntes pris naturligvis dyrere (men ikke nødvendigvis et mindre attraktivt tilbud). Prissammenligningen bliver uklar.
  2. Begrænset rådgivning: Man kan ikke være sikker på at få de rette, tværfaglige råd. En murer er naturligvis specialist i murerarbejde, men er ikke uddannet til at rådgive om andre fagområder eller om de generelle byggeregler. Mange mindre håndværksfirmaer kan desuden have vanskeligt ved at følge med i de mange nye regler og erfaringer der løbende kommer, når de samtidig har travlt med at bygge.
  3. Manglende uvildighed: Håndværkere er ikke uvildige, idet de kan have en egeninteresse i de råd de giver. Prøv fx at spørge både en tømrermester og murermester om hvilken form for tilbygning der er bedst, et træhus eller et muret hus, og du vil sikkert få to forskellige svar. Det er der ikke noget odiøst i, det er bare ikke altid til din fordel.

Begreberne ”rådgiver” og ”rådgivning” er i øvrigt meget brede og bruges i flæng af mange parter. Det som er helt afgørende, når man skal gøre brug af de råd man får er, at vurdere om de personer der giver rådet kan have nogen skjulte hensigter med det de siger. Altså om de i et eller andet omfang tænker på at pleje deres egne interesser, i stedet for at give dig de råd der vil være bedst for dig. Om de er ”købmænd”.

Der er naturligvis enorme mængder god viden samlet hos håndværkere, leverandører og producenter. Og du kan sagtens spørge dem til råds. Du kan blot ikke være sikker på, at du får et svar der er 100% objektivt, tværfagligt og helhedspræget. Jeg har stor respekt for mange dygtige håndværkeres kompetencer og viden, især indenfor eget fagområde, men det du har behov for er en person med en bred viden om byggeri, der er vant til at følge med i nye regler og erfaringer og som kun har interesse i at pleje dine interesser bedst muligt.

Byggerådgivere som rådgiver

En uvildig byggerådgiver har en uddannelse, erfaring og baggrund i øvrigt som betyder, at vedkommende er i stand til at:

  • Vurdere byggemæssige forhold på tværs af håndværksmæssige fagskel.
  • Vurdere alle relevante lovgivningsmæssige, æstetiske, byggeøkonomiske, byggejuridiske, energimæssige og byggetekniske aspekter.
  • Rådgive om dette uden egeninteresser = være uvildig.
  • Udforme de nødvendige tegninger, beskrivelser og beregninger.
  • Kontrollere om det udførte arbejde lever op til det aftalte, samt til normer og standarder.

Personer som kan ovenstående er typisk uddannede arkitekter, bygningskonstruktører eller ingeniører. Eventuelt med en efteruddannelse som byggeøkonom. Arkitekter er som udgangspunkt mere kreative mens bygningskonstruktører og ingeniører er stærke på det byggetekniske og styringsmæssige. Men erfaring betyder meget, og i praksis er der store overlapninger mellem fx mange arkitekters og bygningskonstruktørers kompetenceområder.

Forhør dig i dit netværk om nogen kender en god byggerådgiver. Personlige anbefalinger er altid et plus. Suppler med egen research. Kig efter gode referencer der minder om din egen opgave. Tag så en snak (helst et møde) med vedkommende og vurder om rådgiveren er god til at forstå din opgave og situation, samt om I generelt kommunikerer godt. Tal din opgave godt igennem og få rådgiveren til at komme med en nærmere beskrivelse af sin indsats og tilhørende pris. Og indgå så en skriftlig aftale som baserer sig på ABR89 – et frivilligt og generelt regelsæt der indeholder mange nyttige formuleringer der regulerer forholdet mellem en teknisk rådgiver og en klient.

 

Hvad skal rådgiveren lave?

Byggerådgiverens indsats afhænger naturligvis af din opgaves karakter, og vil i mange situationer være, at nuancere og kvalificere dit beslutningsgrundlag ved at opstille alternativer og påpege konsekvenser af givne valg. Lidt mere konkret kan rollen bl.a. indbefatte:

  • Indledende rådgivning om dine behov og opgavens overordnede karakter og afgrænsning.
  • Undersøge lovkrav.
  • Skitsere mulige løsninger ud fra en helhedsvurdering.
  • Opstille et byggebudget.
  • Rådgive om materialevalg.
  • Udforme udbudsmateriale (tegninger, beregninger og beskrivelser).
  • Hjælpe med indhentning af byggetilladelse og dialog med myndigheder.
  • Hjælpe med valg af håndværkere og vurdering af tilbud.
  • Hjælpe med udformning af skriftlig aftale.
  • Føre tilsyn på byggepladsen, herunder vurdere regningers rimelighed.
  • Stå for byggeledelsen.
  • Varetage afleveringsforretning (afsluttende kontrol).
  • Gennemgå arbejdet et år efter afslutning.

Afhængig af din opgaven kan du også overveje at bruge ekspertisen fra andre typer rådgivere, fx:

  • Advokat.
  • Havearkitekt.
  • Revisor.
  • Indretningsarkitekt.
  • Akustiker.
  • Geotekniker.
  • Kommunikationsrådgiver.
  • Landinspektør.

. . .

Den gyldne regel

Brug en uvildig byggerådgiver, måske blot i et par timer, måske til meget mere.

. . .

Oversigt over hele bogen:

 

NB! Denne tekst er nu erstattet af en langt mere omfattende og ajourført online guide – Se den på TILBYGNING.nu.

. . .