Forbemærkning:

Dette blogindlæg er et lille uddrag af min nye bog “TILBYGNING.nu”. En bog som guider dig igennem byggeriets “jungle” når du skal have gennemført en tilbygning eller ny første sal.

Du kan læse bogen online her: TILBYGNING.nu.

. . .

Sådan vælger du arkitekt og byggerådgiver

Begrebet ”byggerådgiver” dækker ikke over nogen specifik uddannelse. Alle kan i princippet kalde sig byggerådgiver, uanset baggrund. I forhold til private byggeprojekter vil en byggerådgiver ofte være uddannet som arkitekt, bygningskonstruktør eller bygningsingeniør. Vigtigst er dog, at vedkommende har erfaring med sager som ligner din.

Byggerådgiveren bør være 100 % på din side i sagen. Vedkommende skal derfor være uafhængig og uden andre interesser, end at rådgive og vejlede dig bedst muligt til de løsninger som passer til dig og din situation. Byggerådgiveren bør ikke være, eller føle sig, forpligtet af samarbejder med andre parter (fx håndværkere eller leverandører), hvis det hæmmer den vejledning vedkommende ellers ville give dig. Som sådan skal du kunne stole på byggerådgiveren som din tillidsperson.

 

Håndværkere misbruges som ”rådgivere”

Langt de fleste håndværkere ved virkelig meget om deres fag, og kan sagtens give gode råd. Dog mest om netop deres eget fag. De færreste udførende er uddannet til at rådgive bredt om byggeri, på tværs af emner som funktionalitet, arkitektur, byggeteknik, lovgivning og økonomi. De er desuden ikke uvildige, idet de kan have en personlig økonomisk interesse i de råd de giver. Håndværkerne tjener heller ikke penge på at rådgive. Mange håndværkere kan derfor (med rette) føle sig misbrugt, hvis husejere forventer at de – uden beregning – ikke alene skal komme med et tilbud, men også først selv finde ud af, hvad tilbuddet faktisk skal indeholde af konstruktioner, materialer og installationer. For at kunne give en pris må håndværkere jo nødvendigvis vide hvad prisen skal indeholde. Og hvis der ikke foreligger et projekt må han gøre sig sine egne forudsætninger. Det vil sige, at han faktisk må lave en form for ”arbejdsprojekt-light”, om ikke andet så inde i sit hoved, for at have en chance for at prissætte projektet. Mange håndværkere sender så et udspecificeret tilbud hvor disse materialevalg fremgår. Dette ”mini-projektmateriale” sender nogle husejere så bare til en anden håndværker og beder om en pris der er billigere for det samme stykke arbejde. Og håndværkerne tjener først penge når de får opgaven og begynder at bygge. Så derfor bliver mange håndværkere forståeligt nok frustrerede over, at blive misbrugt som ”rådgivere”. Og derfor risikerer du også, at denne ”rådgivning” bliver så tynd som muligt fra håndværkerens side. Det er helt naturligt, og jeg kender mange håndværkere som ved tilbygninger og større renoveringer nægter at give et tilbud med mindre der foreligger et projektmateriale udarbejdet af en byggerådgiver. Dygtige håndværkere skal bygge, du skal ikke bruge dem som arkitekter eller byggerådgivere.

 

Arkitekter

Vælg en rådgiver der kan hjælpe hele vejen igennem

Det samlede omfang af relevant byggerådgivning i forbindelse med en tilbygning eller renovering er i virkeligheden en større mundfuld. Et enkelt firma vil sjældent kunne favne det hele. Men det vil være en fordel hvis du finder et firma eller person, som kan hjælpe med det meste, hele vejen igennem forløbet, fra første møde og skitser til håndværkerne er færdige. Det giver en god kontinuitet i løsningerne, som jo skal udvikles løbende, fra de overordnede skitser i starten, over de mere detaljerede materialevalg når der skal tegnes arbejdstegninger, til de endelige småjusteringer i samråd med håndværkerne på byggepladsen. Det kunne fx være en arkitekt/bygningskonstruktør som gennemgående byggerådgiver, suppleret af en ingeniør til beregning og dimensionering af stabilitet, bjælker osv. Der er mange måder at gøre det på.

Der kan være lidt forskel på hvor mange af opgaverne byggerådgiveren tager sig af personligt, og hvad der bliver lagt ud til andre, fx rådgiverens medarbejdere eller samarbejdspartnere. Nogle byggerådgivere er mere teknisk orienterede og samarbejder måske med mere kreative personer for at kunne levere skitseforslaget, mens det for andre kan være lige omvendt. Andre typer rådgivere mestrer alle faserne selv.

Det vigtige er, at du indledningsvis får styr på, hvilken byggerådgiver du kan bruge som din primære rådgiver igennem hele forløbet – og i dialog med vedkommende får klarlagt, hvilke andre rådgivere der skal ind over projektet.

Personlige anbefalinger vil altid være en fordel, og ellers må du i gang med researchen på nettet.

 

Led efter et mindre rådgivningsfirma med solid erfaring med enfamiliehuse

Større rådgivende arkitekt-, konstruktør- eller ingeniørfirmaer har ofte fokus på større projekttyper, såsom erhvervsbyggeri, større boligbyggeri eller offentlige bygge- og anlægsprojekter. Mange af disse firmaer fravælger det der i deres optik er ”mindre” sager. De er vant til større honorarer som de slet ikke kan tage når det handler om private husejere. Og hele deres ”setup” (tidsforbrug, tegnings- og beskrivelsessystematik, håndværkerrelationer m.v.) er gearet til langt større og dyrere projekttyper.

Du skal derfor lede efter mindre virksomheder, hvor private tilbygninger fylder meget og den konkrete sagserfaring derfor er væsentlig højere. Det vil give dig den største værdi for relativt mindre honorar.

 

Erfaringen vigtigere end titlen

Titlen ”arkitekt” er ikke beskyttet, så alle kan i princippet kalde sig arkitekt – ligesom alle kan kalde sig journalist eller revisor, to andre eksempler på titler der ikke er beskyttet. I praksis er ”arkitekt” både en funktionsbeskrivelse af en person der tilbyder arkitektarbejde, og en formel uddannelse. De fleste der tilbyder arkitektydelser er uddannet som enten arkitekter eller bygningskonstruktører. Meget forenklet forklaret, fokuserer den formelle arkitektuddannelse på de indledende faser: behovsafdækning, analyse og skitsering/design – mens bygningskonstruktøruddannelsens fokus ligger på resten af forløbet, dvs. myndighedsbehandling, arbejdstegninger, byggeøkonomi, byggejura, udbud og tilsyn. Men det betyder hverken, at en person med den formelle arkitektuddannelse ikke er i stand til at gennemføre en hel byggesag, eller at en kreativ bygningskonstruktør ikke er i stand til at skitsere. Det afhænger meget af den enkelte persons kompetancer og erfaring.

Når du vælger byggerådgiver skal du derfor fokusere mest på personens dokumenterede erfaring og referencer, samt naturligvis på, om ”kemien” passer. Under din indledende research og dialog med byggerådgiveren skal du desuden få afklaret, præcis hvilke opgaver den pågældende tilbyder at udføre, og hvad du mangler derudover. For eksempel vil nogle byggerådgivere nok alene tilbyde rådgivning til og med ansøgning om byggetilladelse. Nogle byggerådgivere udfører også fx varmetabsberegning, mens andre på det område vil henvise til assistance fra en ingeniør. Nogle byggerådgivere har ingeniører som kolleger til at udføre forskellige beregninger, mens andre samarbejder med eksterne firmaer på det område. Sørg for at få klarlagt opgaverne og rollefordelingen i den tidlige dialog med byggerådgiveren, så du ikke pludselig bliver overrasket over at stå og mangle nogle tegninger, dokumenter eller beregninger, som det så vil belaste dit budget (og måske tidsplan) at få udført akut (brug gerne punkterne tidligere i dette kapitel).

 

Byggerådgiver er ikke det samme som bygherrerådgiver

I byggebranchen kan man også støde på begrebet ”bygherrerådgiver”. Det er ikke det samme som en byggerådgiver (i denne bogs betydning). Bygherrerådgivere arbejder typisk på større byggesager, hvor den egentlige bygherre (fx en offentlig myndighed, en privat virksomhed, pensionsselskab eller organisation) ikke selv ønsker at prioritere tid til bygherrens opgaver undervejs, eller ønsker professionel assistance til at varetage de opgaver man har som bygherre. Det kan være hjælp til afklaring af behov og indledende muligheder, afklaring af lovgivning og finansiering, valg af byggerådgiver og rådgivning omkring forhandling med håndværkere.

Bygherrerådgivere kan være med til at formulere problemstillingerne og ønskerne, men er ikke med til at udvikle løsningerne. Bygherrerådgivere tegner ikke tegningerne og skriver ikke udbudsbeskrivelsen. Det gør de tekniske rådgivere, altså ”byggerådgiveren” (arkitekterne, ingeniørene, bygningskonstruktørene). Som sådan har bygherrerådgiveren en særlig ekspertise som større bygherrer kan støtte sig til når de skal udfylde deres rolle som bygherre.

I forbindelse med tilbygninger til enfamiliehuse bruges kun meget sjældent bygherrerådgiver. Her vil byggerådgiveren typisk være den tætteste rådgiver for husejeren, og vejlede om afklaring af behov, økonomi osv. De fleste vil nok mene, at en bygherrerådgiver i disse situationer er et fordyrende og overflødigt led.

. . .

/Jan Felland, indehaver af Arkinaut ApS.

PS Og hvis du skal bruge en byggerådgiver til dit byggeprojekt, så se dig blot omkring her på siden 🙂

Comments are closed.